Manivest Global Funds

Manivest Global Funds

Velkommen

Manivest er en alternativ investeringsfond, som investerer i globale aktier baseret på en stringent og klart defineret investeringsstrategi.

Vi er value-investorer og har udviklet en række konservative investeringskriterier baseret på nøgletal m.m., som vi kalder ”The Manivest”. Alle vores investeringer skal overholde disse kriterier for at sikre størst muligt afkast kombineret med mindst mulig risiko.

Vi anvender vores egen software, som scanner det globale aktiemarked for mulige investeringskandidater. I gennemsnit er der under 1 % af alle børsnoterede virksomheder i verden, som overholder vores strenge krav til lønsomhed, afkast og vækst. Det er blandt disse virksomheder, at vi udvælger vores investeringskandidater.

Vores investeringsstrategi angiver også klare grænser for, hvornår man kan købe, og hvornår man skal sælge for dermed at eliminere så meget spekulation som muligt.

VISION OG MÅLSÆTNINGER

Det er vores mål at skabe en højtydende Value Investeringsfond, og vi stræber efter at skabe et betydeligt bedre afkast end markedets udvikling. Det er vores klare målsætning at skabe et akkumuleret afkast på 100 % over en 5-årig periode.

Vi vil være åbne og agile og har derfor begrænset fonden til maksimalt 100 millioner euro. Vi mener, at det største problem for de store fonde ofte netop er deres størrelse.

Vi ønsker at være en mindre og eksklusiv investeringsfond, hvor vi har et nært forhold til vores investorer. Derfor henvender vi os også udelukkende til professionelle investorer, som defineres med en minimumsinvestering i fonden på 750.000 DKK.

Transparens og kommunikation er alfa og omega for os. Vi udsender løbende nyhedsbreve om vores investeringer, og som noget helt unikt har vores investorer adgang til Manivest-systemet online, hvor man i realtid kan følge vores investeringer og afkast samt finde dybtgående informationer og nyheder.

Herudover arrangerer vi mindst 2 investordage hvert år, hvor vi præsenterer og diskuterer vores investeringer.